Arkiv for december 2007

Tagsten

Idag er de begyndt at lægge tagsten på taget. Rigtig dejligt at se, var efterhånden blevet lidt nervøs for om de ville nå det inden jul, som Frydkjær havde lovet.

small_img_6474.jpgsmall_img_6470.jpg

Ovenlys vinduerne er også blevet isat nu. Vi glæder os rigtig meget til at få alt det lys ind i vores køkkenalrum, som de burde give.

small_img_6488.jpgpano_kokkenalrum.jpg

Et vådt byggeri

Nu er det efterhånden ca. 2 måneder siden at spærrene blev monteret på huset. Efterfølgende gjorde tømrerne klar til at elektrikerne kunne montere alle el tingene. Men grunden dårlig koordinering hos Frydkjær, var elektrikeren IKKE klar og derfor måtte tømrerne tage videre til et andet byggeri. Dette resulterede i at vores hus at stået “åbent” lige indtil for små 14 dage siden (dog med presseninger på taget), og nærmest er blevet gennemvædet. En del af træet har taget farve og er nærmest jordslået.

hulmuråbent kipvådt træ

Frydkjær siger selv at det ikke har nogen betydning, så længe det bare bliver tørret ordentligt ud. Det må vi jo stole på, bare trist at der kun er én person til at betale for den udtørring … bygherre (Pernille og Kent).

Status er at undertag blev færdigt i sidste uge og der nu er klar til at montere tagsten. Der har været udtørring igang i 1½ uge nu til en dagspris på ca. 400 kr. Og med en forventet udtørringstid på ca. 6-8 uger, så bliver det desværre en meget dyr fornøjelse.

Forkerte vinduer

I forbindelse med isættelsen af vores vinduer i huset for et par måneder siden, var 2 af vinduerne ikke som vi havde tegnet/bestilt dem. Det høje vindue i badeværelset var ikke med ornamentsglas, men med klart og gennemsigtigt glas. Ikke særlig smart til et badeværelse ;-) … derudover var vinduet i soveværelset, som er et 2 delt vindue, leveret med topstyring i den ene side og højrehængsling i den anden side.

Vi tog kontakt til Frydkjær med det samme og efter nogle underlige forklaringer for hvorfor det var lavet sådan, såsom at man ikke kunne levere ornamentsglas i den størrelse som vi havde valgt osv, fik vi endelig kontakt til en fra Århus afdelingen. Han forklarede os at vinduet i badeværelset var en fejl og det ville blive udbedret af Velfac. Men det andet vindue var ændret pga. reglerne omkring “flugtveje” i beboelsesrum.

Dette er jo forståeligt nok og vi bad derfor om at få det ændret så det lignede design på de resterende vinduer i huset. Først kunne det ikke lade sig gøre, men efter noget press fik vi beskeden at det kunne godt lade sig gøre, men vi skulle selv betale for det. Vi meldte tilbage at det havde vi ikke i sinde at betale for, for det var jo Frydkjær som ikke har leveret det bestilte. Og når der nu var ændringer, hvorfor havde de så ikke kontaktet os, kunden, så vi kunne løse problemet sammen ???

Det endnu ud med at de tilbød at betale halvdelen. Dette ville jeg dog heller ikke, hvortil vi nærmest fik beskeden, at enten så betaler i halvdelen eller også beholder i vinduet som det er … meget skuffende, har meget svært ved at se hvor kundeservicen er henne ??? Det er trods alt os der betaler for arbejdet og materialerne til husbyggeriet … Men nu får vi et nyt vindue, selvom vi må betale for halvdelen af den oprindelige pris.