Arkiv for 21. april 2008

Forsinket … igen !

Onsdag i sidste uge fik vi endnu engang beskeden, at Frydkjær ikke kan levere til den aftalte dato. Denne gang blev datoen rykket fra fredag d. 25. april til onsdagen efter, 30. april. Så nu er det forfra med at “booke flyttefolk” og flyttebil :-(

Lige nu har tømmeren brugt en uge på at ligge trægulvet. Den anden tømrer er stoppet pga. et andet jobtilbud. Hvorfor Frydkjær ikke sætter en tømrer mere på opgaven, er os en gåde. Vi har spurgt til det flere gange, men får ikke rigtig noget svar.

Lige nu mangler der montering af dørkarme/døre. Montering af fodpaneler. Montering af køkken, bryggers, 2xbad samt walking-closet. Montering af glaspartier imellem entre og køkken-alrum. Derudover skal alt malerarbejder gennemgåes, da det vist må klassificeres som en “ommer”. Så skal der lige laves alt det manglende VVS arbejde også … om jeg tror de bliver færdige til om 9 dage ?

Nej :-(